Kort om golffitness
Golffitness er fysisk holdtræning direkte målrettet mod golfspillere. Du bliver undervist af en certificeret golffysioterapeut. Træningsformen vil hjælpe til at gøre dig til en bedre golfspiller. Samtidig med at du får mindre ondt når du spiller og lavere risiko for skader og skavanker på den lange bane.
Træningen er for dig, der sætter pris på den sociale del ved træningen og har erkendt, at træning sammen med andre er en motivationsfaktor. Vores hold har maksimalt otte deltagere, hvilket sikrer at der også vil være tid til individuelt fokus og korrektion.
Vi starter nye forløb to gange om året. I oktober og januar. Klik nedenfor og se vores holdoversigt, priser og tilmeld dig.




All Around
Træningen kommer hele vejen rundt om din fysik, så både din bevægelighed, stabilitet, styrke og kondition forbedres. Flere af øvelserne har en direkte sammenhæng til svingbevægelsen og du får trænet både de små og store muskler. Intensiteten er medium, men alle kan være med og blive udfordret, da øvelserne kan tilpasses både op og ned i sværhedsgrad og intensitet.
Holdtyper
Senior
Intensiteten er lavere end på de andre hold og der er mere fokus på bevægelighed og balance. Træningen tager mere højde for at du f.eks har slidgigt i knæ eller ryg eller har fået ny hofte. Der kommer stadig sved på panden og pulsen kommer op, så du mærker at man har fået en effektiv træning. Overordnet kan denne træning være med til at give dig en god alsidig funktion og du kan blive ved med at spille golf i mange år fremover. Tidspunkterne er i dagstimerne.
Udbyttet ved golffitness
Golffitness er ligesom mere traditionel fitness en fitness form der får dig i form. Men ud over det traditionelle udbytte ved fysisk træning, er målsætningen her også, at dit golfspil bliver forbedret.